Hans Christian (HC) har den grundholdning, at kundernes problemstillinger skal løses hurtigt, ærligt, kompetent og på den måde, der tjener kunden forretningsmæssigt bedst.
Fundamentet i HC's rådgivning er grundighed og evnen til at strukturere, erfaring og viden inden for de juridiske specialer samt en evne til hurtigt at gennemskue stærke, svage og udslagsgivende sider i en problemstilling. I rådgivningen og i kundekontakten må der gerne være plads til uhøjtidelighed, varme og humor.
HC fører flere af kontorets principielle retssager, hvorunder fordybelse i det juridiske problem og en forstående familie er nødvendig. HC har bl.a. bistået Det danske Advokatsamfund i Højesteret.
HC er gift med Sanne, og sammen har de 3 piger. HC spiller squash, helst 2-3 gange om ugen, bridge hos Blakset, og hylder sin fornavnebroders talemåde:”at rejse er at leve”.
