Henrik har både jura og kundeservice i sin faglige bagage. Som advokatfuldmægtig og med en fortid som konsulent i verdens største inkasso- og kreditvurderingsfirma, har han den perfekte baggrund for at kombinere faglig skarphed og optimal service i forbindelse med rådgivning af firmaets kunder.
"Jeg vil gerne gøre en forskel i alt, hvad jeg foretager mig. Kunderne forventer naturligvis, at jeg har en bred faglig viden og svarer både seriøst og konkret på alle spørgsmål. For at give kunderne en særlig fornemmelse af tryghed og behagelig dialog lægger jeg også meget vægt på nærvær og høj service i den daglige kundekontakt."
Når Henrik lader arbejdsdagen bag sig, er det først og fremmest familien, der er i fokus. To døtre er med til at skabe glæden i Henriks liv, og sin fysiske styrke får han fra havkajak-sejlads. Hans store lidenskab er mad samt vin og han går gerne selv i køkkenet og kræser om familie og venner.
